Solidaritet med de kæmpende europæiske folk!

international | Økonomi | pressemeddelelse

Friday December 10, 2010 19:53

by Anarkismo European Coordination - Anarkismo

Fælles erklæring fra de europæiske organisationer i Anarkismo

Stillet over for denne situation er vi nødt til at svare igen med kamp og solidaritet mellem de ramte landes arbejdere og studerende. Stillet over for angreb som disse er internationalt samarbejde vigtigere end nogensinde: vi har brug for en social bevægelse, der dækker hele Europa! [Français] [English] [Ελληνικά] [Deutsch]

Fælles erklæring fra de europæiske organisationer i Anarkismo

Solidaritet med de kæmpende europæiske folk!

I de sidste uger har der i tiltagende grad været tegn på vrede blandt Europas folk: en generalstrejke i Portugal, den enorme 29. september-strejke i Spanien, historisk store demonstrationer i Irland, studenterbevægelsen i England, kæmpeprotester i Italien blandt fabriksarbejdere og studerende og den voksende massebevægelse mod privatiseringen af vandforsyningen og – forhåbentlig – starten på en vedvarende bevægelse i kølvandet på mobiliseringerne mod pensionsreformer i Frankrig. Selv om sloganerne kan variere fra det ene land til det andet, har oprøret samme årsag: folk nægter at betale for en krise, som de ikke har nogen skyld i, og at finde sig i spareforanstaltninger, der går ud over dem selv, men lader kapitalisterne slippe billigt.

Tilfældet Irland er symptomatisk: forringede sociale ydelser, fyringer i det offentlige og nedskæringer i offentligt ansattes løn, udvidelsen af indkomstskattens greb om selv de lavest lønnede. Men regeringen rører dog ikke ved selskabsskatten, selv om den er en af de laveste i Europa. Det irske folk nægter dog at bøje sig, og titusinder af demonstranter gik på gaden i slutningen af november.

I den spanske stat har socialistpartiets regering givet efter for finanskræfterne og har stillet sig til storkapitalens disposition og gennemført strenge lovforslag, som alvorligt påvirker det store flertals livs- og arbejdsvilkår: de har sænket understøttelsen, trukket dagpenge tilbage, hævet pensionsalderen, reformeret overenskomstforhandlingssystemet, fremskyndet nedlæggelsen af arbejdspladser, indført forbrugsafgifter ... og dette er bare begyndelsen! Oppositionen – det højreorienterede Partido Popular – forstår at udnytte krisens følgevirkninger og stiger støt i meningsmålingerne. Venstrefløjens sociale bevægelser og fagforeninger, hvori anarkister spiller en væsentlig rolle, kæmper mod regeringens antisociale lovforslag og den økonomiske og politiske højrefløj. Den 29. september så vi begyndelsen til en mobiliseringsproces anført af de mest militante fagforeninger, ikke af det indspiste fagforeningsbureaukrati, som er tæt forbundet med socialdemokratismen.

I Storbritannien og Irland er universiteternes undervisningsafgifter skudt i vejret, så adgangen til højere uddannelse i stigende grad afhænger af, om man har penge nok. Dette træk blev også mødt af de studerende med en særligt kamplysten protestbevægelse. I Italien foranlediger de studerende over hele landet storstilede demonstrationer mod regeringens lovforslag, der vil medføre enorme nedskæringer blandt universiteternes ansatte, større vægt på naturvidenskab til skade for humaniora og enden på det nuværende stipendiesystem, så universiteterne bliver langt mindre tilgængelige for samfundets fattigere lag. Og ikke mindst ville den foreslåede reform løfte de private universiteter og give den private sektor større indflydelse over de offentlige universiteter.

Der kommer med garanti også dårlige nyheder d. 16.-17. december, når EU kommer med sin udtalelse om Italiens vedvarende statsgæld, der sandsynligvis vil kræve, at regeringen finder besparelser på yderligere 20-30 milliarder euro i næste års budget, hvilket vil betyde nedskæringer i den offentlige sektor. Dette kommer på et tidspunkt, hvor kapitalistklassen – anført af FIAT – iværksætter et angreb for fuld udblæsning mod ansatte i den private sektor og deres rettigheder, inkl. mekanismer, der skal afskaffe overenskomstforhandlingssystemet og gennemtrumfe en storstilet overgang til en arbejdsstyrke baseret på kortvarige ansættelsesforhold (prekarisering) såvel som fyringer og fabrikslukninger.

Lad jer ikke narre: hvis EU og den internationale valutafond gennemtvinger disse spareforanstaltninger, er det ikke kun på grund af økonomisk nødvendighed, for disse planer vil kun tjene til at støde landene længere ned i den økonomiske afmatning, alt imens chefernes overskud øges; det er fordi de ser krisen som en historisk mulighed for at skaffe sig af med de begrænsede sociale rettigheder, vi stadig har tilbage.

Stillet over for denne situation er vi nødt til at svare igen med kamp og solidaritet mellem de ramte landes arbejdere og studerende. Stillet over for angreb som disse er internationalt samarbejde vigtigere end nogensinde: vi har brug for en social bevægelse, der dækker hele Europa!

Vi står solidariske med alle folk, der kæmper mod spareforanstaltninger og kapitalismens barbari.